Viden om garnGarn er fremstillet af fibre, der sorteres, vaskes, luftes og kartes. Fibrene spindes sammen til en tråd og 2 eller flere af disse tråde svindes sammen og bliver til det garn du kan købe idag.
Når du køber garn, kan du læse på banderolen, hvad garnet af produceret af. Det kan fx være 100% merinould eller 20% nylon og 80% uld.
Løbelængde På garnets banderole kan du se hvor lang løbelængde garnet har. Det er vigtig viden, hvis du strikker eller hækler en opskrift i en anden garn end den, som er angivet. Løbelængden vareiere men som hovedregel er der længere løbelængde i tyndere garn end tykt.
Vask af garn Det er meget forskelligt hvordan garnerne skal behandles ifm vask, så sørg for at læse banderolen grundigt. I dag kan man maskinvaske de fleste garner, der er opført som håndvask - det er dog altid en god ide at prøve med en strikkeprøve inden du putter det færdige resultat i maskinen. Vores erfaring er, at hvis du vasker uld, så anvend hårshampoo og balsam. Det giver uld, som kradser lidt et blødt udtryk.
Acrylgarn Acryl er en syntetisk fiber fremstillet af råolie, som er stærk og ikke optager fugt og derfor tørrer hurtigt. Snavs trænger ikke ind i garnet og det er derfor nemt at rengøre. Acrylgarn kan maskinvaskes, holder farven og er utrolig holdbar. Acryl kombineres ofte med uld, da det giver unikke egenskaber i garnet.
Alpacagarn Apacagarn stammer fra alpacalamen, som er den mindste af lamaerne. Den lever i sydamerika, nærmere betegnet Peru og er et lille intelligent og selskabeligt dyr. Alpacauld er meget blødt og slidstærkt. Alpacauld er varmt og er velegnet til trøjer, huer, handsker og tørklæder. Alpaca egner sig ikke til filtning pga dens struktur. Uldgarnet er allergivenligt, da det ikke indeholder lanolin.
Bomuldsgarn Platefibre fra bomuldsplantens frøkapsler er spundet til bomuldsgarn. Bomuldsgarn er velegnet til babystrik og sommerstrik. Bomuldsgarn er også det bedste valg, når du skal strikke eller hækle klude.
Nylon En syntetisk stærk fiber, som er uundværlig i sokkegarn eller strømpegarn. Som i acrylgarnet trænger snavs ikke ind og garn tilsat nylon er derfor nemmere at rengøre. Nylon er med til at gøre garnet utrolig holdbart og at holde farven.
Silke Silegarn er fremstillet af fibre fra silkesommerfuglens pubber. Silken spindes i mindst 7 tråde som gør det slidstærkt og giver garnet en god isoleringsevne. Silke kan absorbere 30% fugt uden at det virker vådt, den tørrer hurtigt og krøller næsten ikke. Resultatet er smukt - garnet får en helt unik struktur når det blandes med fx. uld.
Uld Uldgarn stammer fra får. Merinould kommer fra merinofåret, som har de tyndeste fibre. Andet uld kommer fra fx islandske får hvor ulden er kraftigere og mere struktureret. Uld som bærer mærket superwash er kemisk behandlet, og det tillader, at garnet kan vaskes i maskinen. Hvis du vil filte uld, skal du vælge en uld, som skal håndvaskes. Fordelen ved uld er dog, at den er selvrensende og derfor ikke behøver at blive vasket ofte. Hæng din uldtrøje uden for og den renser sig selv. |