0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Økologisk Garn


Flere og flere forbrugere stiller krav til bæredygtighed - derfor har vi hos Fru Hyasinth fundet nogle økologiske og/eller GOTS certificerede garner til dig.



Hvad er økologisk garn?

Der findes mange forskellige mærkninger af tekstiler, fx GOTS, EU Blomsten, Oeko-Tex og Svanen. Alle mærkninger stiller krav til produkterne, men ikke alle er økologiske, som man som forbruger godt kan vildledes til at tro. 

BC Garn og Mayflower har som nogle af de eneste i Norden økologisk garn, som er GOTS certificeret - det er din garanti for, at produktet er økologisk garn og at der er særlige forhold omkring dyrevelfærd, miljø, arbejdsforhold og social ansvarlighed - lige fra fiber til garn. Hvis du vil vide mere om mærkningsordningerne kan du læse om dem på vores blogindlæg om økologi
 

GOTS - økologisk garn

GOTS betyder Global Organic Textile Standard og er den ypperste mærkning inden for økologisk garn. Mærkningen er den eneste, som har alle parametre i garn produktionen med. GOTS er din sikkerhed for, at det økologiske garn er produceret med hensyn til miljø, dyrenes forhold, producenternes løn, arbejdsforhold osv. Det er som firma svært at opnå denne ordning, da det er en længere proces, hvor der skal overholdes en lang række strenge forhold og det er garnproducentens ansvar, at alle forhold overholdes. 

BC Garn og Mayflower har fået GOTS certificeringen og garanterer således, at deres økologiske garner mærket med GOTS overholder alle krav lige fra fåreavlerens løn og arbejdsforhold til dyrenes velfærd. Bio Balance, Bio Shetland fra BC garn samt det økologiske bomuldsgarn fra Mayflower har denne særlige GOTS certificering. 

Hvorfor skal jeg vælge økologisk garn?

Det er der mange gode grunde til. Økologisk garn er en anelse dyrere end almindeligt garn, men det er forsvindende lidt. Du skal vælge økologisk garn, hvis du ikke ønsker at udsætte dig selv eller dem du strikker til for unødig kemi. Du skal også vælge økologisk garn, hvis du tænker på dyrene og producenterne, da det er deres leveforhold og miljøpåvirkning, du også støtter ved at købe økologisk garn. 

   
designskabelon af bangsoe.com